Vinterbadepunkter... hvad er det?
Måske har I allerede læst det, hørt det i radioen eller set det i nyhederne, men der er faktisk kun 16 steder i Danmark, der er officielle 'Vinterbadepunkter'. (Se dem HER)
Det betyder dog ikke, at der KUN er 16 steder i Danmark, man kan vinterbade, men ordningen kan være en hjælp til dig der er ny i vinterbadning.
Og hvad er et Vinterbadepunkt så?
Ifølge friluftrådet.dk, så er et vinterbadepunkt 'din garanti for, at her er rammerne for din vinterbadeoplevelse i orden'. Med mærkningsordningen kan man være sikker på, at man ved et Vinterbadepunkt finder 'rent badevand, høj badesikkerhed i form af blandt andet livredningsudstyr og god adgang til vandet, samt basal infrastruktur'. 👌👌
For mig personligt betyder det enormt meget, at jeg bader et sted, hvor vandet er rent og klart. En ting er, at oplevelsen ganske naturligt bliver 'lækrere', men af hensyn til min egen sundhed og velvære gør jeg alt hvad jeg kan for at opsøge steder, der netop opfylder 'kravene' til et Vinterbadepunkt.
Mit eget nærmeste Vinterbadepunkt er i Juelsminde. Det er først for nyligt, jeg er blevet medlem af vinterbadeklubben, men jeg har tidligere også brugt stedet til 'kun' at bade, inden jeg så fik adgang til sauna.
Elsker virkelig allerede vandet ved Juelsminde - måske vi ses der en dag 😊
Vidste du...?
... at du som privat aktør, fx. badehotel eller vinterbadeklub kan ansøge om et at blive et Vinterbadepunkt og dermed få et kvalitetsstempel på, hvor rent og dejligt vandet er?
På Friluftrådets hjemmeside kan man sende en ansøgning, og hvis du er nysgerrig, kan du læse mere HER: