Hvorfor 'Vinterbaderens Bro'?

Mine tanker bag navnet...

Ja, det er jo altid en udfordring, når man skal finde et navn til ens 'baby'. Det skal være nemt at forstå, læse - og så må det gerne give positive associationer og lægge op til at man reflekterer..


Som du måske har læst i 'Mit første blogindlæg', så har jeg mange drømme med denne side. Det er en udviklingsrejse, som starter med, at jeg deler mine oplevelser med vinterbadning samt tips og tricks til, hvordan du kan gøre dine egne vinterbadeoplevelser endnu bedre 🙏


Navnet 'Vinterbaderens Bro' kom til mig en lørdag aften, hvor jeg havde mange idéer i spil. Men netop symbolikken med broen er jeg helt vild med, fordi der er flere symbolikker i det. 

- For det første, så er det så enkelt, at som oftest når man vinterbader, så går man i vandet fra en bro

- For det andet, så kan broen symbolisere overgangen fra én ting til noget andet - fra noget gammel til noget nyt. Jeg drømmer om, at jeg på sigt kan udvide denne blog, så jeg kan inspirere til personlig udvikling - og i starten er det jo de små ændringer, som jeg kan inspirere til - men hvem ved, hvad det kan føre til på sigt 🩷