Det er tid til at fylde isbadet!

2024-10-15

Ja, så er det for alvor ved at blive køligere udenfor, og vi mærker vist alle sammen, at vinteren og efteråret rigtig er på vej ❄️🤍 Der er stadig sensommer-vibes, sol og lidt varme at hente endnu, men inden vi ser os om, så bliver det nattefrost og rigtig vinter.

Jeg mærker særligt om morgenen, når jeg kører på arbejde, at det virkelig er blevet utroligt meget koldere - bare på 14 dage.

Derfor fik jeg også givet mig selv den opgave, at nu må jeg finde isbadet frem, efter det har været gemt væk på 'sommerferie'. Den anden dag fik jeg så endelig fyldt vand i samt gjort det tip-top-klar til første dyp 🤩

 Her kommer mine bedste råd til, hvordan du klargør dit isbad:

1. Sørg for at isbadet er rent og renset efter sidste vinters brug. (Jeg rengør det altid med vand og sæbe, inden jeg sætter det væk til sommeropbevaring)

2. Sæt dit isbad et sted, der er nemt at komme til - for så får du det brugt oftere, hvis du kan gå direkte til isbadet. Du kan selvfølgelig også komme hurtigt ind i varmen igen 😉 Det er en fordel, hvis du sætter dit isbad et sted, hvor der er lidt læ, for når vinteren kommer, så blæser det ofte også lidt mere.

3. Det nemmeste er at fylde dit isbad med en vandslange
- så har du ikke en, så gør dig selv den tjeneste at købe en vandslange. Jeg har én gang været i gang med vandkanden, og jeg siger bare… jeg stoppede med at tælle, efter jeg havde fyldt 50 vandkander.. 🤡

4. HUSK at lukke for 'hanen' på isbadet, så vandet ikke løber ud, mens du er i gang med at fylde isbadet op

5. Du skal ikke fylde isbadet til randen, for der skal også være plads til dig, så vandet ikke løber over, når du hopper i baljen ;-)


EKSTRA TIP: Jeg tilsætter epsomsalt til mit isbad. Det har flere fordele: Det hjælper på at holde vandet rent - og samtidig har det masser af gode effekter for dit sundhed og for din hud. 

Jeg synes selv, det er nemmere at opløse saltet først i varmt vand, inden jeg hælder det i det kolde isbad. På den måde har du ikke en masse salt til at ligge i bunden af dit isbad.


Jeg tog  3,5 dl epsomsalt og opløste det i 4 dl varmt vand


Epsom-salt er også kendt som magnesiumsulfat. Det er et naturligt mineral, og mange studier viser, at epsom-salt har beroligende og afslappende egenskaber, når det opløses i vand. 

Derudover har epsom-salt en evne til at blive absorberet gennem huden, hvilket gør, at mange er glade for at bruge det i isbade, fordi det er en naturlig måde, hvorpå man kan afhjælpe muskelsmerter og afgifte kroppen

Tju hej hvor det går... 

Så blev isbadet fyldt.. og det var jo ingen sag 🙌

Jeg har faktisk opsummeret hele romanen ovenfor i en 30 sekunders video, som du finder på min Instagram: